Omelet med vilde urter, radiser og rygeost

03 Omelet med vildeurter og rygeost.jpg

Det skal du bruge

1 person
Ca. 15 minutter

 

Rygeostcreme

  • 40 g rygeost

  • ½ dl yoghurt naturel

  • ½ usprøjtet citron

  • ½ tsk akaciehonning

  • Salt og peber

Pynt

  • 2 radiser

  • Evt. frisk spinat

Omelet

  • 3 æg 

  • ¾ dl mælk

  • 2 håndfulde vilde urter (skvalderkål, ramsløg, løgkarse, vild brøndkarse) hvis du ikke kan finde vilde urter, kan du også bruge almindelige krydderurter som persille, kørvel, purløg

  • 2 tsk olivenolie

 

Sådan gør du

Kom rygeost, yoghurt, fintrevet skal og saft fra citron, honning, salt og friskkværnet peber op i en skål og rør til en glat og homogen creme. Smag evt. til med lidt ekstra salt og peber. 

Slå æg ud i en skål. Tilsæt mælk, salt og friskkværnet peber og pisk det sammen med en gaffel.

Skyl urter og afdryp grundigt. Hak halvdelen groft. Varm olie på en pande ved god varme. Steg i 30 sekunder til det falder lidt sammen.

Tilsæt æggemassen og når den begynder at sætte sig, fold så siderne fra omelet forsigtigt indover, så den nærmest får en cigarform.

Vend omelet rundt, og steg den 1-2 min. mere, så den får flot farve udenpå, og stadig er blød i midten.

Vip omelet over på en tallerken og server med fintsnittede radiser, rygeostcreme, resten af urterne og et par skiver ristet brød.


OmeletAnina Kjær